Du er her:
Mottaker: CARL SNOILSKY
Datering:6. april 1888
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære ven!
Modtag herved, Du og din ærede hustru, min hjerteligste tak for telegrammet, som jeg havde den glæde at modtage på min fødselsdag.
Det var med levende tilfredsstillelse at jeg for et par dage siden læste afhandlingen om Dig i «Magazin für die Litteratur». Jeg har så ofte tænkt på, hvor ønskeligt det vilde være for en alsidigere forståelse af den skandinaviske poesi her i Tyskland om dine digte i større omfang kunde blive oversatte. Det er ganske rigtigt, hvad Adolf Stern antyder, at Du repræsenterer en ejendommelig side af totalbilledet, som nødvendigvis bør og må tages med. Nu håber jeg at det vil komme. Hvad det gælder om er at finde en oversætter, med hvem Du personlig kunde konferere. De i «Das Magazin» meddelte prøver klinger meget godt på tysk. Helt og i sin inderste kerne at gengive originaldigtene på alle punkter er vel i de fleste tilfælde ikke at opnå. Redaktøren af tidsskriftet, Wolfgang Kirchbach, kender jeg personlig og jeg er viss på at han med største glæde stiller sit blad til din tjeneste, ifald Du ønsker det. Han er selv en meget begavet forfatter. Flere af hans romaner er oversatte på dansk. Hans mærkelige skuespil «Waiblinger» vil jeg anbefale Dig at læse. –
Med vore hjerteligste hilsener til Dig og din højt ærede hustru tegner jeg mig
Din hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her